Vi ved alle at kroppen har en evne til at hele sig selv, det er bare ikke noget vi tænker over. Falder vi og slår hul på knæet, heler såret at sig selv uden vi behøver foretage os noget – det sker bare, det ved vi, men hvordan det sker ved de fleste ikke.
Grundlæggene består vi af to ting, saltvand og celler. Alle organer, blod, hud og hår er en sammensætning af celler der har forkellige egenskaber.
Kroppen danner molekyler der sørger for at alle vores forskellige celler kan fungere, kommunikere og restituere.
Når vi slår os sendes der via molekylerne besked rundt i kroppen om, at der er opstået en skade som skal udbedres og cellerne der er i området optimere deres arbejde ved hjælp af de samme molekyler.
Til sammenligning kan vi bruge billedet på hvad vi gør via vores telefon, når vi sender besked til brandvæsenet hvis en ildebrand skal slukkes. Brandvæsenet rykker ud for at minimere skaden. Men hvad sker der hvis signalet ikke når frem, ja så bliver skaden større – huset brænder måske ned!!
På samme måde er det i kroppen, kommer signalerne ikke frem om at der er sket en skade, eller en blokering et sted – eller signalet er forsinket, går der længere tid før skaden heles og blokeringen ophæves.
Blokeringer i kroppen og aldring gør, at signalerne i kroppen forsinkes og vi dermed får varige eller tilbagevendende gener.